Tegneserie

Dette signaturprojekt er en tegneserie, som giver læseren indblik i H.C. Ørsteds personlige historie, iblandet elementer af videnskabshistorie, idéhistorie samt fysik og kemi, som den udvikledes på H.C. Ørsteds tid.

Den tegnede fortælling vil levendegøre mange af de store personer og ideer, som inspirerede Ørsted og hans arbejde, og efterlade læseren med et indtryk af ildsjælen (han opfandt selv ordet!) Ørsted som foregangsmand på en række områder med betydning for dansk kultur og videnskab.

Det vil efter læsning stå klart for enhver, at Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen ikke kun revolutionerede datidens fysik, men stadig i dag er en grundpille for vores moderne teknologiske samfund.

Aktører: Tegneserien udarbejdes i samarbejde med Henrik Prætorius, der har gjort sig gældende inden for formidling af naturvidenskab igennem flere årtier.

http://www.hcoersted2020.dk/Videnskabsomraadet/Tegneserie
22 OKTOBER 2019