Hvem var H.C. Ørsted

Af Laila Zwisler, Teknologihistorie DTU

H.C. Ørsteds baggrund
Hans Christian Ørsted blev født i 1772 i Rudkøbing. Hans far var apoteker, og det var helt naturligt, at unge Hans Christian fulgte i faderens fodspor og arbejdede i dennes forretning. I 1797 tog han den farmaceutiske embedseksamen, men Ørsted ville mere end det, og allerede i 1799 afleverede han sin doktordisputats i naturfilosofi på Københavns Universitet. Ud over at bestyre Løve Apoteket i København arbejdede han ulønnet som adjunkt ved Det Medicinske Fakultet på Københavns Universitet og gennemførte fra 1801 studier i kemi og fysik i udlandet.

Ørsted mødte romantikkens idéverden i København, bl.a. gennem naturfilosoffen Heinrich Steffens foredrag. Det lykkedes Ørsted at sikre sig en position ved Københavns Universitet i 1806, hvor han blev ekstraordinær professor i fysik, og i 1817 blev han ordinær professor i fysik.

Da Ørsted opdagede elektromagnetismen, havde han en god akademisk position og indflydelse i Danmark. Førende internationale forskere var dog skeptiske over for Ørsteds romantiske videnskab.

Den altfavnende Ørsted og teorien om alting
Ud fra nutidens snævre akademiske specialisering kan man måske undre sig over, at en farmaceut og kemiker blev professor i fysik. Men Ørsted var meget bredt orienteret, og vores faggrænser ville ikke give mening for ham. Han anså sig selv for naturgransker og så en sammenhæng mellem naturlove, moral, sandhed og æstetik. ”Videnskab, kunst og moral giver indsigt i det sande, det skønne og det gode og fører derved, hver på sin måde, til erkendelse af Gud”, skrev Ørsted i sin bog Ånden i naturen. For Ørsted var der en dyb fornuft i naturen og indsigt i denne fornuft kunne opnås på mange måder.

Oprettelsen af DTU
Med sit brede udsyn blev Ørsted en af den danske guldalders ledende kulturpersonligheder. Gennem hele sit liv kæmpede han for at styrke naturvidenskaberne i Danmark, og han var en af hovedkræfterne bag oprettelsen af Den Polytekniske Læreanstalt (nu DTU).

H. C. Ørsted og det danske sprog
Ørsted udviklede også det danske sprog. Han mente, at ord af nordisk oprindelse ville skabe et stærkere og klarere indtryk på menneskets fantasi og intuition. Derfor stod Ørsted bag indførelsen af mange nye danske ord som for eksempel sommerfugl, faldskærm, brint, ilt, rumfang og ildsjæl. I hans vennekreds var vigtige danske forfattere som Adam Oehlenschläger og H.C. Andersen.

Oprettelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse
Idéen om ånden i naturen førte til en tro på naturviden-skabernes folkeopdragende betydning og til oprettelsen af Selskabet for Naturlærens Udbredelse, hvorigennem Ørsted og andre udbredte viden om fysik og kemi til den almene befolkning.

H. C. Ørsted og Grundtvig
Ørsted kastede sig også ud i en langvarig debat med Grundtvig. Den folkelige Grundtvig brød sig ikke om tidens elitære lærde, som bl.a. ville finde Gud i naturen. Efter Grundtvigs opfattelse fandt man Gud i biblen. Religion stod helt centralt i den kristne Ørsteds liv, og han krydsede klinger med Grundtvig mere end én gang.

En eksperimentator
Men Ørsteds handlinger var ikke alene forenelige med romantikkens idéer, hvor man fandt viden alene gennem fornuften. I sit naturvidenskabelige virke var Ørsted en flittig og grundig eksperimentator, og han søgte empirisk bekræftelse på hypoteser i den omgivende verden. Herved forbandt han romantikken med oplysningstidens idealer.

Ørsteds naturfilosofiske holdninger fik ham til at nedtone betydningen af matematik i naturvidenskaberne. Med Ørsteds betydelige magt fik det betydning for både forskning og undervisning i Danmark. Ørsteds efterfølger som professor i fysik, Carl Valentin Holten, var heller ikke matematisk orienteret. Danmark stod derfor uden for udviklingen af den nye matematiske fysik. I dag, hvor naturvidenskab og matematik nærmest er synonymer, hører man nogle gange, at Ørsted ikke var særlig videnskabelig, fordi han ikke brugte matematik.

 

Litteratur
Dan Charly Christensen: Naturens tankelæser. En biografi om Hans Christian Ørsted. Museum Tusculanums Forlag 2009
Christopher Cooper: The Truth about Tesla. Race Point Publishing 2015
Anja Skaar Jacobsen: Propagating Dynamical Science in the Periphery of German Naturphilosophie: H. C. Ørsted’s Textbooks and Didatics. Science & Education 2006 15 s. 739-760. Springer
Ole Knudsen: Elektromagnetisme 1820-1900. Danmark 1991
Helge Kragh: Quantum Generations. A history of physics in the twentieth century. Princeton, New Jersey 2002
Helge Kragh: Natur, Nytte og Ånd. Dansk Naturvidenskabs Historie, bind 2 s. 229-264. Århus 2005
Kirstine Meyer (red.): H. C. Ørsted Naturvidenskabelige Skrifter, bind II, København 1920
Gudrun Wolfschmidt (red.): Von Hertz zum Handy. Entwicklung der Kommunikation. Nuncius Hamburgensis. Beiträge zur Geschichte der Naturwissenschaften Band 6. 2007
https://imagine.gsfc.nasa.gov/science/toolbox/emspectrum_observatories1.html tilgået 9. maj 2018 kl. 10

 

Kontakt

Gitte Lunde Andresen
Kontorchef, Stakeholder Management
Afdeling for Innovation og Sektorudvikling
45 25 11 96

H.C. Ørsted som ung
H. C. Ørsted som ung. Kobberstik af Gilles-Louis Chrétien, ca. 1800.
Foto: Teknologihistorie DTU

Relief af H.c. Ørsted
H.C. Ørsted holder en ledning over en kompasnål på mindepladen, som blev sat op i Nørregade, hvor Ørsted opdagede elektromagnetismen.
Foto: Teknologihistorie DTU

http://www.hcoersted2020.dk/historie
14 NOVEMBER 2019